Jonas Gülstorff

Jonas Gülstorff debuterede med to bøger i 2005. "Når Gaden Taler" Den første bog om dansk gadekunst, og digtsamlingen "Om morgenen undrer det mig mest at jeg lever." Men det var langtfra det første han skrev. Siden midten af halvfemserne har Gülstorff skrevet manuskripter til Radio - og Tv Programmer. Han har også ved flere lejligheder stået foran kameraet, og bag mikrofonen. Det var med til at han i 1999 blev tildelt Kim Schumacher prisen.

Han startede som ung dreng, med at skrive som børnerapporter for en avis. Det var også på den måde han fik sin første filmrolle. Han skulle skrive en artikel om at gå til casting på en film, og endte med en af rollerne i Niels Gråbøls debut film "Møv & Funder" fra 1991. Efterfølgende har han spillet med i en række danske film. Blandet andet de folkelige komedier "Anja og Viktor."

Da Gülstorff kunne fejre sit 10-års jubilæum i den danske medie branche, valgte han at flytte til Amsterdam, hvor han tog arbejde som kok, for at prøve noget helt andet. Han begyndte også at producere musik, og udsendte i 2005 sit første spoken word album "Det Bare Ord." Det blev opfulgt af "Drukner i Ord" fra 2007 og "Det Sidste Ord" fra 2010. Sammen med bandet Poeten og Lillebror spillede de over hele landet, og havde både æren af at varme op for Jørgen Leth, og at åbne spoken word teltet på Roskilde Festivalen to år i træk.

Men det er ikke kun avantgarde digter-musik der har været gennem Gülstorffs mixerpult. Han har også produceret popmusik for kunstnere som Szhirley, Rasmus Nøhr og Saseline. I 2207 vandt han Poesiens Dag. Hans nyeste digtsamlinger er "Mindreværkskomplekser" og "Ettusindesekshundrede og fireogtyve minutter i Mumbai." Jonas Gülstorff er gift med en amerikaner og bor i New York.

Læs mere på www.jonasgulstorff.com