|
I
Danmark kender de fleste Karl Bille som skuespiller, men i Cambodja
vises der ikke mange danske film, så der
er Karl Bille blevet kendt som ’den høje mand med
guitaren’. En guitar, der er blevet brugt som kulturelt
våben i en kamp mod overgreb på basale menneskerettigheder,
og en mand der har skrevet sange for at gøre opmærksom
på problemerne. På sit nye album, ”Love And Eviction”, er sproget skiftet ud og blikket vendt ud mod hele verden i de 13 nye, engelsksprogede sange. Titlen er, som forgængeren, på ingen måde et tilfældigt valg. Den dækker nemlig over de oplevelser som Karl har haft, og de mennesker han har mødt i forbindelse med sin første tur til Cambodja i vinteren 2008 for LICADHO. LICADHO er en uafhængig organisation, der sætter fokus på et stort og verdensomspændende, men desværre lidet kendt, problem kaldet Eviction og Land-Grabbing - eller på godt dansk ’udsættelse’ og ’jord-tyveri’. Noget der herhjemme kun foregår med fogedens hjælp, hvis man har glemt at betale sin husleje længe nok. Men derude, i den store verden, er det et langt større og mere omsiggribende fænomen. Og som det alt for ofte ses, er det de fattige, mennesker uden midler, der betaler prisen. I korte træk handler problematikken om, at ’jord er penge’. Derfor rager rigmænd rundt om i verden jord til sig, og især den jord de fattiges boliger ligger på, som de jo ofte ikke selv ejer. Jorden opkøbes af korrupte regeringer og gennem endnu mere korrupte embedsmænd, hvorefter de nye ejere er i deres gode ret til at sætte alle de, der bor på jorden ud af deres boliger og rive deres huse ned, så jorden ligger øde og klar til at blive solgt, når prisen er steget tilstrækkeligt. LICADHO bruger deres energi på at hjælpe de stakkels udsatte juridisk og med ressourcer, de ikke selv har. Og så dokumenterer de hele processen samt eventuelle overgreb, der bliver begået undervejs. Det er netop denne dokumentationsopgave, der i 2008 sendte Karl Bille af sted til Cambodja første gang. Cambodja er i særlig grad ramt af fænomenet. Titusindvis er allerede blevet sat på gaden, og faktisk er mere end 150.000 cambodjanere i farezonen lige nu. Her fungerede han som vagt iklædt et videokamera, klar til at filme alt med relevans for sagen og dens omfang. (Læs mere på: www.licadhocanada.com) Karl er et af den slags mennesker, der finder venner alle vegne. Det fandt han også i det Eviction-ramte område, Phnom Pehn forstaden, Dey Krahorm. Her mødte Karl de lokale og den kultur, der stadig stærkt binder dem sammen. Han så på tætteste hånd, hvordan folk prøvede at få deres dagligdag til at fungere, trods fattigdom og de problemer, de ellers stod med begravet i til halsen. Pludselig kom sangene af sig selv. Historierne pressede sig på, og i sin sparsomme fritid begyndte Karl at skrive musik til de ting, han oplevede hver eneste dag i sin tid dernede. Så da han vendte hjem stod han med hele guitarkassen fuld af sange – klar til at indspille. Det er nu blevet til de 13 sange på det nye album. Sange fyldt med spændende historier, der ikke kun handler om sult, dårligdom, onde rigmænd og Eviction-problemer, men som i lige så høj grad handler om folkene i Dey Krahorn og deres liv. Selvfølgelig er der sange om alt det, Karl har været vidne til på første hånd. Men det er ikke beton-paroler Karl bruger i sine beskrivelser. Det er i små underspillede fortællinger som i den semi-akustiske ”Got to Get Ready”, den triste ”Of The Agenda”, spoken-word historien ”Stranger” eller i sangen om ’den fede mand’, ”Cold Callous”, at Karl fortæller os om problemerne. Men så er der også sangene om alt det andet liv, der findes derude. Den lettere lystige ”Human Phone Booth”, om en udbredt, alternativ indtægtskilde i Cambodja, eller i ”Dancing Flower”, hvor der fortælles om de særlige cambodjanske dansepigers vilkår i livet, og om prostitutionens grimme ansigt fortæller Karl om de pigers virkelighed i ”Nasty Evil Song”. Det musikalske forlæg er Karls små inderlige popsange, man også hørte på debuten. Men denne gang i højere grad tilsat andre krydderier fra genrer udi folkemusikken, calypso, reggae, jazz og harmonier Karl har taget med sig hjem fra Cambodja. Alt sammen uhyre, smukt arrangeret, med et fuldt udvalg af instrumentering og hjælp fra en række gode venner i Danmark. Sprogskiftet til engelsk har for Karl ligget helt naturligt. Dels har meningen med hele projektet været, at give Karls eget lille bidrag til oplysningen om problemet til hele verden, og dels er Karl, med en amerikansk mor, født tosproget, så det er for ham det samme fedt. Desuden har Karl omkring udgivelsen haft helt særlige planer. At udsende albummet der først, hvor det hele er opstået – nemlig i Dey Krahorn. Så d. 27. december 2008 vendte Karl Bille tilbage til Cambodja, dels for at fortsætte sit arbejde for LICADHO, men også for at fejre udgivelsen af ”Love and Eviction” sammen med alle de musikalske venner han fik derude på sin første tur. Musikerne i Dey Krahorn og Cambodja i øvrigt har nemlig en helt særlig status i samfundet, og derfor de sidste der bliver sat ud. Sammen med de venner har Karl i januar fejret CD-udgivelsen, og er herefter draget rundt på turné i Cambodja for at spille sangene for alle, der har lyst til at høre og opleve dette musikalske dokument i levende live, sunget og spillet for dem, det hele handler om… I Danmark udkommer ”Love And Eviction” d. 30. marts…
|
